Aleris-Hamlet Privathospitaler ser det som vores fornemste opgave at tilbyde hver eneste patient den bedste kvalitet i behandling og service, i trygge rammer og således at den enkelte patient hurtigst muligt kan blive rask og genvinder sin livskvalitet.
Vore værdier beskriver de ting, der er vigtige for os, og de kriterier, vi træffer vores beslutninger ud fra.
Først og fremmest ønsker vi at gavne det enkelte menneske.
Derudover skal man kunne sige om os, at vi er:
Professionelle
Vi gør de rigtige ting på den rigtige måde. Det betyder blandt andet:
- At vi er bevidste om sammenhængen mellem ressourcer, økonomi og kvalitet.
- At vedtagne beslutninger og prioriteringer i det daglige arbejde efterleves uanset egne personlige ønsker eller holdninger.
- At vi arbejder effektivt og kvalitetsbevidst ud fra de vedtagne målsætninger og beslutninger.
- At vi sikrer et konstruktivt samarbejde med amter, kommuner, forsikringsselskaber og andre eksterne samarbejdspartnere.
- At vi er i stand til og faktisk træffe kvalificerede beslutninger inden for de givne mål og rammer.
- At alle ved, hvilke kvalitetskrav og forventninger, der stilles til de ydelser, som Aleris-Hamlet Privathospitaler leverer og dermed arbejder for, at "kvalitetstankegangen" gennemsyrer Aleris-Hamlet Privathospitaler' daglige arbejde i bred forstand.
- At vi sikrer en fortsat kvalitets- og serviceudvikling for Aleris-Hamlet Privathospitaler gennem personlig og faglig udvikling i ledelsen og hos medarbejderne.
- At de udmeldte mål og rammer er synlige for enhver og anvendelige i dagligdagen.
- Af opfølgningen i forhold til mål og rammer omfatter både effektivitet og kvalitet og så vidt muligt står i forhold til hver enkelt medarbejder på arbejdspladsen.
Omsorgsfulde
Vi behandler alle med respekt og værdighed. Det betyder blandt andet:
- At vi accepterer, at vi er forskellige og at der skal være plads til det.
- At vi sikrer god indsigt i hvad vi individuelt har ansvar for, hvilket giver større mulighed for at bidrage til udvikling
- At vi anerkender og bakker hinanden op i arbejdet og dermed bidrager til at det tværfaglige samarbejde fungerer.
- At vi giver hinanden en hjælpende hånd.
- At feedback gives på en tryg og troværdig facon.
- At vi accepterer, at udvikling, dynamik og effektivitet indebærer risiko for fejl.
- At vi er åbne omkring håndtering og løsning af konflikter
Nytænkende
Vi er nysgerrige, finder nye løsninger og forbedrer os løbende. Det betyder blandt andet:
- At alle arbejder for, at allokere tid og øvrige ressourcer til at tænke nyt.
- At alle tænker innovativt og proaktivt.
- At alle arbejder med at fjerne ”vi plejer”.
Engagerede
Vi har et stort engagement og gør den lille ekstra indsats for individet. Det betyder blandt andet:
- At vi deltager aktivt i hverdagens interne beslutningsprocesser.
- At alle påtager sig et personligt medansvar for realisering af målene for Aleris-Hamlet Privathospitaler.
- At vi skaber gode fysiske, sociale og organisatoriske rammer for opgaveløsningen, hvor kreativitet og fleksibilitet har gode vilkår.
- At vi arbejder på, at det altid skal være rart at gå på arbejde.
- At vi vil fremme delegation, ansvar og kompetence gennem en bred specialisering for personalet.
- At vi fremmer et positivt omdømme for Aleris-Hamlet Privathospitaler.
- At vi vil fremme arbejdsglæden ved at bidrage til god stemning og en humoristisk arbejdsplads.
- At alle i høj grad stiller sig selv spørgsmålet ”Hvad kan jeg gøre for at gøre en forskel?”
Efterlevelsen af disse danner grundlaget for at kunne give en personlig, tryg og kompetent behandling, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
Set i et større perspektiv vil vi sundhedsfremme og bekæmpe sygdomme i den danske befolkning. Vi vil som en aktiv medspiller afhjælpe flaskehalse i det danske sundhedssystem og fremme samspillet mellem offentlige og private sundhedsudbydere. Til glæde for patienter i Danmark.
Endelig er det en del af vores selvforståelse, at ordet Aleris kommer fra det latinske alere, som betyder at nære.