Skæv næseskillevæg
Medfører en skæv næseskillevæg vejrtrækningsproblemer eller andre gener tilbydes en korrigerende operation.
Forundersøgelse
Ved forundersøgelsen konstanterer speciallægen om en operation kan forventes at afhjælpe dine gener. Du vil blive informeret om indgrebet, risici og komplikationer.
Din forberedelse
Operationen foregår i fuld bedøvelse, hvorfor du skal være fastende i 6 timer. Du vil modtage nærmere brev med nærmere i forbindelse med indkaldelse til operation. For mænds vedkommende skal overskæg være fjernet.
Du må ikke indtage acetylsalisylsyreholdig eller blodfortyndende medicin 3 uger før og 1 uge efter operationen på grund af blødningsrisiko. Hvis du får blodfortyndende medicin, kan evt. nedtrapning foretages i samråd med lægen.
Operationen
Ved operationen rettes næseskillevæggen op gennem snit i næsens slimhinde. Operationen efterlader ingen synlige ar.
Når du skal hjem
Du udskrives sædvanligvis dagen efter operationen.
De første dage
Efter operationen har du tamponer i begge næsebor, og en forbinding under næsen. Denne skifter du selv efter behov. Du kan kun trække vejret gennem munden.
Du kan få hovedpine og føle trykkende smerter i næsen de første døgn. Dette kan du afhjælpe med Panodil eller lignende. Du bør ligge højt med hovedet om natten. Den konstante vejrtrækning gennem munden giver dig ofte tørhed i mund og hals. Drik saftevand.
Du kan have en trang til at nyse. Dette kan afhjælpes med medicin, f.eks Zyrtec, som købes i håndkøb.
Ugerne efter operationen
Vi tilråder en uges rekreation efter fjernelse af tamponerne.
Kontrol og vurdering af resultatet
Du får en mødetid til fjernelse af tamponerne efter 5 dage.
Ricisi og komplikationer
Da næsen først har sin normale styrke igen efter ca. 1 måned, frarådes enhver form for kontaktsport i denne periode. Blødning og infektion kan som ved alle andre operationer forekomme. Disse komplikationer får sjældent betydning for slutresultatet. Ved manglende eller uhensigtsmæssig heling kan næseskillevæggen forblive skæv eller næsen i yderst sjældne tilfælde deformeres.
Yderligere info