Neurologi - konsultation

Ved forundersøgelsen hos speciallægen målrettes den diagnostiske udredning efter sygehistorien og en grundig neurologisk undersøgelse.
Supplerende undersøgelser er ofte nødvendige og kan medføre at der skal tages blodprøver, rygmarvsvæskeundersøgelse, CT-, MR- eller ultralydsundersøgelse tillige med neurofysiologiske undersøgelser så som EEG (hjernesvingninge-undersøgelse), ENG og EMG (nervelednings- og muskelfunktions-undersøgelse) til at afklare en mistanke om neurologisk sygdom

• Blodprøver: kan være nyttige til at differentiere mellem andre sygdomme. Blodprøver anvendes desuden til at følge om en medicinsk behandling tåles og har den ønskede effekt

• MR-scanning: MR står for magnetisk resonans. MR-skanning er ikke en røntgenundersøgelse, men en ufarlig undersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et stærkt magnetfelt og en computer kan måle og bearbejde den energi, som kroppen udsender.
Ved denne undersøgelse får man meget detaljerede billeder af både hjerne og nervevæv mm. MR-skanning er en følsom undersøgelse til påvisning af tidlige såvel som sene forandringer ved neurologiske sygdomme.

• CT-scanning er en billedundersøgelse, som er mere detaljeret end almindelige røntgenbilleder. CT står for Computer Tomografi. Ved CT-scanning anvendes røntgenstråler til at danne billeder af tynde snit gennem hjernen og kraniet. Undersøgelsen er specielt udviklet og velegnet til at tage billeder af hjernen, hvor der er mistanke om fx. hjerneskader, udposninger, hjernesvulster eller ødelagte blodårer.
Patienten ligger på et leje med hovedet inde i CT-scanneren, som sender røntgenstråler igennem hjernen fra flere vinkler. En computer samler informationerne og skaber en serie detaljerede snitbilleder af hjernen.
Af og til er det nødvendigt at anvende kontrast for at få afklaret om der fx er ødelagte blodårer eller se efter om der er områder hvor kontrasten samler sig.

• EEG (Elektroencefalografi) er en teknik til at registrere hjernens elektriske aktivitet. Ved undersøgelsen sættes elektroder på hovedets overflade og spændingen måles. Apparatet udskriver et elektroencefalogram (også forkortet EEG), som viser resultatet af en sådan måling. I forbindelse med epilepsi kan man fx se store ændringer i EEG-signalet.

• ENG (elektroneurografi) er en undersøgelse af en eller flere nervebaner i arme og/eller ben. Undersøgelsen bruges fortrinsvis til at diagnosticere afklemning af nerver samt "nervebetændelserog EMG

• EMG (elektromyografi):
Undersøgelse af den elektriske aktivitet i muskler. Man kan her dels afgøre, om der er påvirkning af nerveforsyningen til en given muskel, og dels undersøge hvorvidt der kan være tale om muskelbetændelsestilstand.

Mange neurologiske sygdomme kræver regelmæssig lægelig opfølgning med henblik på optimal behandling, genoptræning og sociale foranstaltninger.
Selv om en undersøgelse ikke altid fører til en diagnose, kan man ofte udelukke alvorlige tilstande. I de fleste tilfælde kan der iværksættes et behandlingsprogram.