Arbejds-EKG
Hvis resultatet af forundersøgelsen giver anledning til at du skal have udført arbejds-EKG, vil dette foregå i Herning og meget snart vil vi også kunne tilbyde dette i Aalborg.
Arbejds –EKG er et elektrokardiogram (EKG) optaget under en stigende arbejdsbelastning.
Ved undersøgelsen skal du cykle på motionscykel med gradvist stigende belastning. Undervejs registreres hjertets rytme og aktivitet ved hjælp af elektroder på brystkassen, samtidigt med at der måles puls og blodtryk.
Undersøgelsen varer ca. 1 time og resultatet vil efterfølgende blive anvendt til at vurdere om der er tegn på iltmangel i hjertemuskulaturen. Undersøgelsen kræver ingen forberedelse.