Åreknuder (varicer)
Åreknuder er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden med en diameter større end 4 mm.
Åreknuder opstår, fordi de såkaldte veneklapper ikke fungerer rigtigt. Veneklapperne findes i de lange blodkar, som fører blodet tilbage fra benene, og deres funktion er at hindre tilbageløb af blodet således, at trykket nederst på benet ikke bliver for højt.
20-25 % af alle kvinder og 10-15 % af alle mænd over 15 år har åreknuder. Der skønnes således at være ca. 750.000 danskere med åreknuder. Der foretages godt 6.000 operationer for åreknuder om året i Danmark..
Hos nogle kan åreknuder fremkalde træthed, tyngdefornemmelse, uro og kramper. Hos 2-5% kommer der komplikationer med hudforandringer, som kan udvikle sig til skinnebenssår. Åreknuder kan også give betydelige kosmetiske gener.
Åreknuder er ikke ”farlige”. De giver ikke farlige blodpropper eller andre alvorlige sygdomme.
Hvis der er hudforandringer ved smalbenet eller evt. sårdannelse, er der en klar grund til operation for at hindre større sårproblemer.
Er der væsentlige gener med uro, hævelse etc., er der også en god grund til operation.
Er åreknuder meget skæmmende, er operation også rimelig.
Forundersøgelse
Undersøgelse af åreknuder foregår efter de opstillede retningslinier fra Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen består i en nøjagtig og omfattende klinisk undersøgelse. Der suppleres med en Doppler-undersøgelse, som er en ultralydsundersøgelse.
På operationsdagen optegnes åreknuderne i stående stilling med tusch.
Operationen
Operationen kan foretages i fuld bedøvelse eller lokal bedøvelse. Aftales ved forundersøgelsen.
Operationens succes er derfor afhængig af, at alle beskadigede vener behandles.
Der opereres i de fleste tilfælde i lysken, hvor de overfladiske vener løber ned til de dybe vener. Dette område er det væsentligste ved operationen, idet området skal frilægges omhyggeligt, og alle kar skal underbindes.
Ofte vil man supplere med at udtrække et stort blodkar fra lysken ned til knæet; stripning af vena saphena magna.
Yderligere kan der være ”utætte” blodkar mellem de overfladiske og de dybe vener. Disse frilægges og underbindes.
Hvor der er mange åreknuder rundt på benet, vil man gennem mange små snit udtrække disse blodkar.
Endelig kan der af og til også være åreknuder bagpå underbenet. De behandles på samme måde.
Efter en operation kan der ofte være over 10 små snit i huden.
De første dage
Sårene bliver holdt sammen med plaster. Et komprimerende elastikbind påsættes.
I de første dage skal man ligge en del med benet oppe; gerne afbrudt af små gangture. Man skal undgå at stå stille eller sidde sammenbøjet i længere tid. Man skal hyppigt bevæge ankelleddet således, at muskulaturen spændes op – aktivere muskelpumpen.
Efter 10 dage kan du fjerne elastikforbindingen. Herefter skal du benytte en kompressionsstrømpe, som du vil få udleveret efter operationen. Denne skal anvendes i op til 6 uger. Hvis man har stående eller siddende arbejde, hvor man ikke bevæger sig ret meget, bør strømpen under arbejde anvendes mindst 6 uger og gerne længere. Kompressionsstrømpen anvendes ikke om natten.
Ricisi og komplikationer
Der kan være risiko for betændelse i sårene, men det giver sjældent langvarige problemer.
Hos under 1% kan der komme lymfeansamling i lyskesåret. Dette forsvinder i løbet af et par måneder uden behandling.
Der vil ofte ske beskadigelse af små hudnerver omkring de snit, der laves i huden. Dette kan medføre nedsat følesans i små områder, men ikke betydende gener.
Der er i litteraturen beskrevet beskadigelse af dybere blodkar og nerver. Med en erfaren operatør er disse komplikationer meget usandsynlige.
Selv efter operation af bedste kvalitet vil ca. 10 % atter få åreknuder indenfor 5 år. Undersøgelser tyder på, at vi i Danmark har en gendannelseshyppighed, som er noget højere.
Yderligere info